Navnet Hindkjær stammer fra gården Vester Hindkjær der ligger på Hindkærvej i Mejrup, Vildbjerg sogn Ringkøbing Amt.
Den første der tager navnet Hindkjær er Jöns Persson, der er født 04.06.1837 i Trolle Ljungby, Kristianstad län i Sverige, han kommer d. 9 nov 1857 til Hobro, hvor han tjener på gården Lauersendal. D. 1nov. 1858 rejser han fra Lauersendal til Mariager. 1 dec.1860 kommer han til Mejrup og bliver ansat som gårdskarl på Vester Hindkjær. Den 30.12.1862 gifter han sig med Dorthe Marie Christensen, datter af gårdejer Christen Pedersen på Vester Hindkjær, De får i alt 10 børn.
Jöns Persson og han familie bor på Vester Hindkjær indtil 1884, hvor de flytter til Aulum. Den 5. august 1905 får Jöns Persson ved kongelig bevilling tilladelse til at bruge navnet Hindkjær sammen med fem af sine børn, nemlig Chresten, Anders, Niels, Marius og Jens. Jöns Persson får 30 marts 1906 dansk indfødsret. Dorthe Marie Hindkjær dør 16. juli 1906 i Vildbjerg. Jöns Hindkjær dør 7. februar 1912 i Vildbjerg. Fætre og kusiner efter Anders Kristian Anton Hindkjær mødes hver andet år, på de ulige årstal til Hindkjær træf. Gården Vester Hindkjær er beliggende ved landsbyen Mejrup Hindkær på vejen fra Holstebro mod Viborg, og er ligger på Hindkærvej. På gården bor nu Anders Hindkær (uden j) Ørst, der er 4’de generation på gården. Hans familie overtog gården i 1884, og har boet der siden. De er ikke en del af Hindkjær-familien. På de gamle kort fra 1900-tallet er Hindkjær sted og vejnavne stedet stavet med j. Gården hedder nu Hindkær (altså uden j), og vejen hedder nu Hindkærvej.